AOF – FIU – Kurser

Kurser for tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter

Seniorpolitik der giver bonus

Ny film om ’Seniorpolitik der giver bonus’. I et samarbejde mellem LO, FIU, AOF Danmark og FirmaPlus har vi gennemført temadage i 3 byer for 50 tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter. I filmen udtrykker de deres holdninger til de udfordringer, der er i fastholdelse og udvikling af 55 +’erne – både i de offentlige og i de private virksomheder.

1: Se filmen her – klik på billedet eller på  FIU Video  (åbner i nyt vindue)

Introduktionsvideo til TR AMR kom og vær med:

 LO

2: Se filmen efter de har gennemgået Temadagen
“Seniorpolitik der giver bonus” Klik på billedet eller på  FIU Video  (åbner i nyt vindue) eller klik direkte her

 

TR kursus i Seniorpolitik

De forstemmende realiteter

Flere ældre og færre erhvervsaktive vil i de kommende år gøre mange arbejdspladser sårbare. Derfor giver det god mening at fastholde og udvikle erfaren arbejdskraft, ikke mindst uden for de store byer.
Men en voksende seniorforskrækkelse betyder, at alt for mange dygtige 55+ medarbejdere i disse år mister deres job og muligheder for at finde et nyt – alene på grund af deres alder.
Omkostningerne er både store, skræmmende og uværdige. Tusindvis af mennesker rammes hårdt på selvværd, økonomi og livskvalitet. Og arbejdspladserne mister værdifuld viden og erfaring.

IMG_9588

 

Tag udfordringen op

Tillidsrepræsentanter og Arbejdsmiljørepræsentanter spiller en meget vigtig rolle, hvis der skal laves om på disse triste realiteter.

På dette kursus lærer du som tillidsvalgt, hvordan du kan være med til at løfte udfordringen og sætte seniorordninger på dagsordenen, som ikke alene skaber markant større energi og arbejdsglæde hos 55+ medarbejderne, men også sikrer bedre udnyttelse af værdifuld erfaring med kontante besparelser til følge for virksomheden.

 

Dette kursus giver dig

 * Indblik i hvordan alderssammensætningen er på fremtidens arbejdsmarked
* Indsigt i erfaringerne med fastholdelse og udvikling af 55+ medarbejdere på arbejdspladsen
* Værktøjer til at sætte seniorpolitik på dagsordenen.
* Kendskab til metoder til at afdække 55+ medarbejdernes ønsker og arbejdspladsens muligheder for at imødekomme dem.
* Ideer og inspiration til udvikling af en relevant seniorpolitik, der kan skaber resultater.
* En introduktion til Seniorpakken, som giver statsstøtte til at sætte fokus på seniormedarbejderes arbejdsmiljø, helbred, særlige kvalifikationer og kompetencer.
* En præsentation af Seniorpakkens støttematerialer, og hvordan de kan anvendes.

Målgruppe

Tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter, som vil arbejde strategisk med seniorpolitikker, som fastholder og udvikler 55+ medarbejdernes viden og kompetencer og skaber værdi for virksomheden.

IMG_9593

Temadage

Vi kan tilbyde Temadage sammen med AOF Center Sjælland Nord, som vi har udviklet projektet med.

Kontaktoplysninger:

Projektleder, Hans Ussing, FirmaPlus
Projektleder, Solvej Hune, AOF Danmark Kontakt AOF Danmark tlf. 60 22 48 90  sohu@aof-danmark.dk
Kursusleder, Lonni Nielsen, AOF Center Sjælland
Underviser Birgitte Elsner og oplægsholder Hans Ussing.